ny blog | samme navn

Jeg er igang med at forberede en 'ny' blog. Jeg har skiftet navnet på min nuværende blog (altså denne, som I læser lige nu) til "livets-effekter" og min nye blog kommer så til at hedde mit oprindelige navn, livetseffekter.blogspot.com. Layout og lignende vil være det samme, som på denne, så frygt ej - der er ikke en stor forskel! Jeg kunne bare så godt tænke mig at starte forfra, men jeg er simpelthen en alt for stor samler til at kunne smide alle mine gamle indlæg væk. Så derfor har jeg fundet på denne løsning.

hvorfor?
Ser I, jeg har længe syntes, at min blog var ligegyldig og overfladisk og jeg kunne
godt tænke mig at lave en blog, hvor jeg ikke skrev om mode og mine nyeste køb i
matas. Jo, det er selvfølgelig meget sjovt at vise hårfarver frem, men jeg glæder mig
til at lave en blog, hvor jeg deler meninger og tanker i stedet for oplevelser og
ootd's. ... .. . .. . . .... .. .

vil du følge med?
Du følger måske min blog, fordi du bare gerne vil se min syrede tøjstil eller høre om
min tivolitur. Og hvis du gør dette, så kan jeg godt se, at det lyder rigtig kedeligt, at
jeg nu er ved at skære disse indlæg fra. Dog håber jeg også, at nogle af jer følger med
på min blog, fordi I kan lide mine indlæg, hvor jeg skriver om mine tanker eller de
indlæg, hvor jeg tager billeder og lægger op. Og hvis du er en af dem, som følger
mig af disse grunde, så ville det gøre mig så glad, hvis du gad at blive ved med at
kigge med! Som sagt er min URL den samme, som før: livetseffekter.blogspot.com

hvad kan du forvente?
Du kan forvente blogging omkring mine tanker, skrevet i et sprog, som ikke findes
i hverdagen. Du kan forvente indlæg blot med billeder, indlæg blot med musik, eller
indlæg med kombinationer af musik og billeder. Jeg håber, at du kan forvente
billeder af mine tegninger. Jeg tegner rigtig meget, så det vil jeg dele på bloggen.
Du må forvente hvad du vil og jeg er stadig ikke selv helt klar over, hvad det er jeg
vil, men jeg glæder mig til at komme igang.


Jeg starter fra december at blogge derinde. Hvor ofte ved jeg ikke.

matas

Jeg har i dag brugt over 500 kr i Matas. Men jeg har da fået købt alt det som jeg manglede, så jeg håber ikke jeg skal derind den næste tid! Jeg har fået købt præcis ti ting, og siden jeg skal have et eller andet at blogge om, vil jeg da lige lave en liste.
1. Elvital, total repair 5, shampoo
2. Elvital, total repair 5, balsam
3. Elvital, color-vive, protecting treatment
4. Vatrundeller
5. Vatpinde
6. Matas, Alt-i-en ansigtsrens
7. Matas, Fugtighedscreme
8. Maybelline, 24h super stay
9. L'Oréal, Volume Million Lashes
10. Nivea, Gentle eye make-up remover
Og ja, det var så det. Jeg tror jeg vandrede rundt i tre kvarter for at finde alt det rette og nu har jeg så punget ud med en stor del af min SU. Heldigvis får jeg flere penge på fredag. ♥

er jeg et dårligt menneske?

Tidligere i dag spurgte en (jeg gætter) hjemløs kvinde om jeg havde en tokrone på mig. Jeg overvejede ikke engang at tage min pung op og tjekke, så jeg sagde bare, at jeg ikke brugte kontanter
Jeg sidder i en bil mod Jylland og skriver dette fra min telefon. Jeg har tænkt på det i nu en halv time og jeg kan slet ikke skyde det ud af hovedet. Jeg har rigtig længe set mig selv som en sød og positiv pige, men det er som om, at jeg lige pludselig er blevet i tvivl om hvem og hvad jeg egentligt er... For et år siden havde jeg givet pengene. For et år siden, var jeg ikke blevet sur over alle de små ting, som for tiden irriterer mig. For et år siden ville jeg smile i offentligheden og lade omverdenen tro, at jeg var den friske og glade pige, som jeg stdaig tror jeg er. Det er som om jeg er begyndt at være ligeglad. Det er som om at jeg lige pludseligt er blevet en kold stodder. Jeg kan slet ikke kende mig selv og jeg ville egentligt i virkeligheden ønske, at jeg slet ikke var mig.

Tekstblogging fra min telefon... Orker ikke rette igennem og havde bare brug for at få tankerne ud.

new in | marokko

Mine bedsteforældre har været en uge i Marokko og dette er, hvad de har købt med hjem til mig. Jeg er simpelthen så glad for den! Den er super lækker.