sommerfugle i maven


Disse to billeder beskriver ret godt mine tanker lige nu. Torsdag skal jeg nemlig til Langeland! Vi er en gruppe fra efterskolen, som skal ned at spille for de nuværende elever. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig. Jeg sidder bogstaveligt talt bare og finder måder at komme til Langeland på og skriver med dem, som jeg skal derned med. Det bliver super fedt - især fordi, der er gammel elev-dag på lørdag. Så vi bliver bare på efterskolen helt til søndag!
En anden dejlig ting er, at jeg kommer til at se Anna igen - jeg håber godt nok, at hun har det godt på min efterskole.
Jeg nu sidder jeg bare i ekstase, fordi jeg glæder mig så meget. Det bliver så godt at komme derned og se min trivselslærer og alle de andre! Bare generelt se stedet!

når tankerne flyver

Jeg har ikke rigtigt fået skrevet på det det seneste. Dagene går så hurtigt synes jeg. Pludseligt er klokken elleve og tid til at gøre sengeklar. Mine tanker flyver virkelig afsted med lysets hastighed - det er svært at følge med. Der er hele tiden så mange forskellige nye indtryk og der er hele tiden noget, som forhindrer een i at se noget andet. Jeg savner at sætte mig ned og vide, at intet kommer til at ske det næste stykke tid. Jeg savner bare at lukke mig helt ind i mig selv og være mig. Der er hele tiden nogen man skal forholde sig til - hele tiden nogen, som man ikke skal give et forkert indtryk af en. Jeg savner at sidde omringet af folk, som kendte en og vide, at man var tryg, næsten som et barn.
Jeg må indrømme, at jeg er en følsom pige. Det er bare ikke altid lige let at tale om. Det er svært når dem man har aller mest lyst til at snakke med bor langt væk. Eller ikke har så meget fri tid. For så kan man jo have det så trist, som man nu har det - der er ikke så meget at gøre ved det. Og det eneste, man går og tænker på, er om man får en lille hilsen fra bare en eller anden.
Jeg må undskylde at jeg slet ikke får skrevet herinde. Og jeg må undskylde, at der ikke er noget billede. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle tage et billede af lige nu, så det blev bare tekst. Ikke noget jeg gør mig meget i. Men der har som sagt bare været en masse at tænke på - jeg har endda helt også glemt at vaske tøj. Det gør jeg så nu.

SAILORS & PINUPS
Well, jeg tænkte lige, at jeg ville skrive en update på, hvordan den fest der var. Det var fedt. Jeg fik hældt hvidvin udover mig, så det hele var jo godt.

sailors and pin-ups

Dårlig kvalitet af billederne. Sådan er det, når man må overleve med Photobooth.
Egentligt ville jeg bare vise et outfit, som jeg muligvis skal have på til en Sømands-fest på mit gymnasium på fredag! Jeg har lånt det af min veninde fra efterskolen, som jeg var ude på café med i dag. Det var bare super hyggeligt og det var så rart at se hende igen. Kostumet er en smule tæt på mine grænser, men hvad dælan? Mine veninder gør det samme, så jeg må nok hellere tage noget på, hvor jeg ikke ligner hundrede procent en klovn.

Undskyld inaktivitet på bloggen. Jeg føler bare, at det kolde vejr ikke giver mig nogen inspiration til at skrive. Jeg vil prøve at forbedre mig. ♥

kager, desserter og usundheder

Intet billede

Jeg har aldrig i mit liv spist så meget usundt, som jeg har gjort i de sidste par dage. Min bedstemor feder mig op med eftermiddagskage, dessert og aftenkage hver dag. Jeg må starte på noget motion, når jeg kommer hjem for at veje op for al den chokolademousse og ris à la mande jeg har spist. Mit ur begynder faktisk at sidde lidt stramt.

åh nej dog.

landliv

Jeg sidder på Lolland og nyder den friske landluft. Eller - det er faktisk ikke sandt, for jeg sidder indendøre og spiller kort og Scrabble, hygger med min familie, og får lavet kreative eksperimenter med min bedstemor. Det er derfor, der ikke er så meget aktivitet herinde - jeg har simpelthen ikke tid. Eller - det er heller ikke helt sandt. Jeg har masser af tid, men jeg får bare ikke taget billeder og jeg ved heller ikke om jeg gider bruge alt min ferietid på at skrive herinde i stedet for at være sammen med min familie.
Nu skal vi være lidt udendøre, for jeg har ikke været udenfor i flere dage - jeg har ikke mærket frisk luft i alt for lang tid!

Jeg håber, at I nyder ferien.

udsalg | new in


Ih altså! Endnu engang har jeg været på en mindre shoppe-tur. Denne gang fik jeg så brugt lidt færre penge; 110 kr slap jeg for! Det var en hyggelig tur sammen med min søster - og så var der jo udsalg i Monki, så det hele kørte bare for os.

SE HVAD JEG KØBTE

Grå top | Monki | 50 dkk
Hvid top | Monki | 60 dkk


Nu ligger jeg herhjemme - helt lettet. Næsten flyvende på skyer! Jeg har afleveret NV-rapport, så nu behøver jeg ikke tænke på det længere... Udover at jeg selvfølgelig skal til samtale med det senere, men det må jeg tage til den tid! Nu skal jeg bare nyde, at det snart er ferie.

kontakt

Jeg føler mig helt fancy! Jeg har nu lavet en 'kontakt-side', hvor man kan læse om, hvordan man kontakter mig. Mest af alt fordi jeg har været så giga vild at lave en mail-adresse til kontakt på min blog.

LÆS MERE HER

jeg burde stoppe

Jeg burde virkelig stoppe med at tage lousy billeder med mit dårlige 'Photo Booth' ... Men ja. Her er et outfit, som jeg nok tager på i morgen.

glæden ved ensomhed | new in


I går var jeg så ude at tulle rundt i Fields. Jeg havde fortalt min mor om min buksekrise, (altså dét, at jeg kun ejer bukser med huller i) og siden hun ikke selv kunne tage med fik jeg lov til selv at tage derud - med hendes penge. Jeg skulle både købe bukser og sko. Det fik jeg sørme også gjort!

SE HVAD JEG KØBTE
Grønne bukser | H&M | 179 dkk
Karrygule fløjlsbukser | Monki | 280 dkk
Bordeaux Converse | Quintess | 600 dkk

Men det var virkelig en rar tur. Jeg skulle ikke tage hensyn til, at andre ville ind i kedelige butikker, prøve træls tøj og bruge al min tid! Jeg kunne bare vimse lidt rundt, som jeg havde lyst, prøve alt det tøj jeg havde lyst til - også selvom jeg ikke havde råd og købe min en sodavand, da jeg trængte. Alt i alt en dejlig tur. Det er generelt bare lækkert med nyt tøj - især når man ikke selv betaler!

jeres tanker

Jeg har egentligt et par læsere og jeg synes det er rigtig hyggeligt at høre fra jer engang i mellem. Det er altid rart at se, at der er nogle der har kommenteret et indlæg og det er disse små glæder der gør mig glad. Så jeg håber da utroligt, at der bliver svaret på dette.

Se små perfektionistiske detaljer
Jeg er meget perfektionistisk, hvilket også betyder, at jeg har gjort meget ud af små detaljer på bloggen. 
Små detaljer, som måske ikke betyder forfærdeligt meget. Jeg kan fx lige nævne nogle, som man måske 
ikke lægger mærke til i første omgang:

1. Jeg har inddelt mine blogindlæg under forskellige emner, som kan findes under "EMNER".
2. Jeg har lavet små "drop downs" ude i min sidebar. (EMNER og SIDER)
3. Jeg har lavet nogle tutorials som kan findes under "TUTORIALS"
4. Jeg har lykkeligt fjernet "Abonner på: Atom (indlæg)" - delen nederst på siden



Men denne gang vil jeg egentligt bare gerne høre jeres mening om bloggen.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad I synes om layoutet.
Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad I synes om det jeg skriver.
Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad I synes om mine små sider.

etc. etc. etc.

på sporet i udkantsdanmark

Jeg har været en tur i Sorø. Ikke fordi der sker så meget dér, men det var bare super hyggeligt at se min efterskoleven, Frederik og se lidt af Sorø... Og så kom jeg også til andet kapitel i min bog, Mærk Verden.
Jeg var til pige-fødselsdags-hygge med alle pigerne fra min klasse fra i går til i dag. To af dem havde fødselsdag for et stykke tid siden og så lavede vi en overnatning. Wauw, det var bare over-skønt!  Det var så hyggeligt og vi sad bare og snakkede, dansede "Just dance" og så "Angus, Thongs and Perfect Snogging". Jeg elsker den film.

Travl, men volderskøn weekend.

bogstaver til middagsmad











Jeg føler mig rigtig hipster, når jeg sidder og tænker på, at jeg har overredigeret dette billede så meget, som jeg har. 
▲  ▲  ▲  ▲  ▲  ▲  ▲  ▲  ▲
Jeg ved ikke, hvorfor jeg viser dette billede. Det er egentligt vel bare fordi jeg ikke har andet at vise. Det er ikke engang et billede jeg har taget. THEPICTURESAID.

Grunden til, at jeg laver dette indlæg er fordi jeg gerne vil skrive lidt om min bogstavsmiddag. Bare som et minde. Og jeg har ikke taget nogle billeder, så jeg valgte vel bare dette skønne hipsterbillede. Det hele startede klokken syv, hvor vi spiste en masse mad i salen på skolen. Hele første y, hele anden y og hele tredje y. Vi spiste noget mad, snakkede med folk fra de øvre klasser, spiste noget mere mad, så på underholdning lavet af vore introelever og spiste endnu mere mad.
Da vi var færdige her tog vi videre ud og jeg havde en fantastisk aften. Det var så sjovt og det var bare hyggeligt at snakke med alle mulige, som man ikke havde snakket med før.

Jeg er så bare også rigtig træt nu, da jeg kun fik sovet tre timer i nat. puha!

farver der falmer

Efterårets begynden tvinger mig ind i mit lettere sørgmodige sind, hvor enhjørninger og flyvske regnbuer er skiftet ud med visne træer og kuldens greb om livet. Oktober er skudt igang og jeg sidder med isnende fødder herhjemme ved tanken om alt i livet. Når tankerne svæver en tur gennem sjælens land ser der slet ikke ligeså lysegrønt ud som for få øjeblikke siden. Det er som om, at sindet blegner og den ellers så lykkelige nyhed bliver til hverdag. Den fantasifulde pige, som jeg er, kommer ind i en rutine, som gennemleves dag for dag. Gamle vaner hober sig op i mig og er svære at skjule. Svære at tvinge ned igen. Og det er ikke den person jeg har lyst til at være. Fortidens spor har gjort mig til de vaner. Gjort mig til den jeg er. Men alligevel den jeg ikke er. For man er vel hvem man viser man er. Og hvad viser jeg egentligt? Grønne skove. Blomsterenge. Et sløret, dog drømmende, sind. Men jeg føler at jeg står på jord, der ryster. Grund, der kan falde sammen under mig og tage alle mine forestillinger om venskab, det sociale og kærlighed med sig. Jeg føler mig usikker og føler, at hvert et skridt jeg tager ud i det er farligt. Jeg føler, at for hvert skridt jeg tager, bliver dagen mere og mere grå. Grunden bliver mere og mere usikker. Men også mere og mere fast. Farver jeg slet ikke fandtes dukker nu op i stedet for de gamle.

Det er svært at starte på ny. For hvem er man. Eller rettere: Hvem vil man have, at folk tror man er.
Og det gør det hellere ikke nemmere, at tænke tilbage på et år af sit liv, man aldrig får tilbage.