trængsel

Blog-indlæggende kæmper da om pladserne herinde i dag. Er oppe på mit andet indlæg i dag. Det ligner mig slet ikke. Men jeg ville egentlig bare lige skrive, at jeg skifter til mobilen, som I kan se ovenfor. Derfor kommer der ikke flere indlæg med billeder før, efter jeg er kommet hjem fra Roskilde Festival!

roskilde festival

Så er det på lørdag, at det starter. Jeg skal være på pladsen allerede klokken fjortenhundrede, for at starte mit arbejde. Ja, jeg skal arbejde i en madbod ved port ti, som hedder Brazil (Man kan kende den på den store Jesus-figur, som står med spredte, omfavnende arme, ahahahahaha).  Jeg skal arbejde tre gange i løbet af festivalen og alle tre gange er det ti timer i streg. Der er endda en af mine vagter, som ligger fra klokken ti om aftenen til otte om morgenen. UF - den bliver hård! Skal du med?

før og efter

Jeg kiggede i dag på et gammelt billede af mit hår. Wauw, hvor var det godt nok en stærk blå farve. Det var lige, da jeg havde farvet det. Nu ser det ud som på højre billede. Det er lidt mere baby-blåt. Lidt mere naturligt - og ja, selvfølgelig er blåt hår ikke naturligt, men jeg håber, at I forstår, hvad jeg mener. En sød himmelblå.

udsalg | new in


Jeg var i Fields med min mor og søster i dag. Ville bare lige vise, hvad jeg købte. Skoene er fra Aldo og var sat ned fra 1'300,- kr. til 400,- så det var jo bare et skønno fund! Trøjen er fra Monki og jeg har kigget på din i over et år! Endelig har jeg købt den - fra 250,- til 120,- kr.!

hvor er jeg



Ja, hvor er jeg henne? Hvorfor er der ikke gang i bloggen? Åh, jeg ved det ikke. jeg føler slet ikke, at jeg har overskud til at skrive tekster, som er værdigt som læsestof. Jeg sidder i en lille klemme, hvor jeg synes det er svært at finde overskud til noget som helst. Jeg har ikke lyst til at forlade huset og jeg sidder bare foran min computer, en bog eller et stykke papir, hvor jeg tegner eller læser. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal skrive. Jeg føler mig lidt fortabt.

nattens hus · vampyrens mærke

Nattens hus er en bogserie af den amerikanske forfatter P. C. Cast og hendes datter, Kristin Cast. Første bind i serien hedder på dansk "Vampyrens Mærke" (Originaltitel: Marked) og starter ud med, at den seksten-årige Zoey, bliver mærket og er ved at forvandle sig til en vampyr. Forvandlingen tager fire år og dem skal hun tilbringe i Nattens Hus sammen med andre ynglinge i nærheden af ældre vampyrer, som lærer dem, hvad det indebærer at være vampyr.

★★★

Jeg ved bestemt ikke, hvad det indebære at give en bog stjerner, men jeg har alligevel valgt at give Vampyrens Mærke fire stjerner; ud af hvor mange ved jeg ikke. Selve historien er ret gennemført. Jeg synes ikke der er nogle huller, og jeg vil mene, at jeg er underholdt. Jeg syntes, at den var ret hurtigt læst, men det glædede mig derfor, at jeg fandt ud af, at der er rigtig mange bøger i serien. Jeg synes, at bogen er skrevet i et sprog, som er meget teenage-piget. Ja, det er godt nok en teenage-pige, som fortæller, men alligevel synes jeg, at der er tider, hvor sproget bliver lidt for meget i stil med talesprog. Det er vist bare ikke lige min stil. Dog er forfatterene rigtig god til at fortælle med et beskrivende sprog. Der er mange gange, hvor beskrivelserne er så klare og virkelige, at man nemt kan forestille sig det. Alle bogens tohundrede og otteogtres siders handling forløber sig kun over få dage - højst en uge. Det synes jeg rigtig godt om, da alle detaljer bliver beskrevet og der ikke er så meget at forholde sig til. Dog synes jeg, at det er lidt urealistisk med alle de ting, som sker på de få dage.

Jeg er slet ikke normalt til vampyrbøger (også selvom jeg har læst dele af Twilight-serien), og jeg synes hurtigt, at det bliver for romantisk og for... kliché. Denne bog er ingen undtagelse, men den formår alligevel at fange mig.
Jeg fik bogen i gave af min veninde og jeg blev derfor nødt til at kæmpe mig igennem den. Nu, efter at have brugt en enkelt dag på at læse den, blev jeg altså også nødt til at finde ud af, hvad der videre sker. Det er et dyrt projekt, hvis jeg skal have alle bøgerne, men når man først er begyndt, er det ikke så nemt at stoppe.

Jeg anbefaler klart bogen til teenage-piger, som er vilde med Twilight, Fyre & Flammer og andre bøger, som tilhører samme kategori.