whaaaaat

Jeg mener kun at det er to dage siden, at jeg tog et billede ud at mit vindue (af selv samme tag), hvor store snefnug føg ned fra den skybedækkede himmel. Nu sidder jeg og har det varmt under min dyne med et usædvanligt flot vejr! Jeg forstår intet. Som jeg også skrev i tidligere indlæg, så ser det ud som om, at vejret også er slået om til sommertid! ♥

To indlæg lige efter hinanden ... Kunne ikke lade være.

memento

Så er vi slået over i sommertid og det ser ud som om, at det er vejret også. Skønt!

I går aftes plagede jeg min far til at se en film med mig og efter en god slat tid, valgte vi at se en film, som jeg ikke før havde set. "Memento" (IMDb). Billedet ovenover er fra filmen (fundet stan-d på google) og jeg kan slet ikke beskrive den. Prøver alligevel: Det handler om en mand, som har en form for hukommelsestab - han kan ikke skabe nye minder altså. Han leder efter manden, som har dræbt hans kone og ved hjælp af noter, fotografier og tatoveringer holder han sit liv i en rutine, så han nogenlunde kan 'holde styr' på det hele. Selvom det nu er meget uoverskueligt at glemme hvert 10. minut, hvad han har gang i - og ikke ved hvem han kan stole på og hvem, der er ude på at snyde ham. Virkelig god film, hvis man er til det lidt mystiske og uhyggelige. (Altså det er ikke en gyser, men den er sådan lidt skræmmende. En god thriller ville jeg kalde det).

Men ja. Påsken er ved at være ovre. Jeg tror jeg vil bruge tiden på at nye Coldplays skønne toner og se endnu en film i aften med min familie!

the greatest


Man har vel alle sådan en sang, har vi ikke? Jeg elsker simpelthen bare Cat Power. Hvis ikke I kender dem, så burde I lige tage et tjek på Youtube eller på Spotify (eller hvad for noget I nu bruger til den slags!). Det er dejlig, stille musik. Jeg er nu mest til albummene "The covers record" og "You are free".
Men ja. Denne sang. The Greatest. Jeg elsker den virkelig meget. Man kan vel også sige, at det er derfor, at jeg nu har hørt den præcist tohundrede gange i iTunes. Tag lige og hør den! Det er den sang, som man kan høre ovenfor, ja.

Og så et lille blog-update: 4000 sidevisninger. Ja, så langt er jeg. Sidder i min seng og føler mig ret vild. (fest og sådan noget)
wuhu

hvad skal der ske

Ja og undskyld - men hvad er det egentligt der skal ske? Hvorfor sner det så meget og hvorfor har vi ikke femten grader endnu? Jeg er ved at være træt af al den kulde og forvirring om, at vi måske er kommet til at sætte vores kalendre fire måneder frem og vi rent faktisk er i slut december? Det ville simpelthen ikke undre mig med dette vejr. Hvad er det egentligt også for noget, at man står op, her langfredag-morgen, og håber på dejligt vejr som de forhenværende dage og ser, at store snefnug falder voldsomt fra himlen, som er dækket af et tykt lag sky?
Jeg ved slet ikke om jeg vil finde mig i det længere altså.

missekat

Jeg kan rigtig godt lide at lege med billeder. Udover dette bryder jeg mig ikke at have et profilbillede, hvorpå jeg har en øl i hånden. Jeg synes bare, at dette billede var så sødt, at jeg blev nødt til at gøre noget ved det! Jeg har nu klippet en sød misser ind i min hånd, så mine forældre ikke kan give mig en skideballe. Ha Ha Ha. Ej, de kan selvfølgelig godt se, hvad det er meningen jeg skal holde. Men det er da en skæg lille joke - som de nok forstår. Hæ hæ.
Men ja. Jeg bruger faktisk ret meget tid i Photoshop, hvor jeg laver lidt sjov med mine venner eller jegselv. Før dette profilbillede havde jeg et, hvor jeg havde klippet mig sammen med Prins Henrik - et sødt kram bagfra! Det var et bedre billede end det ovenstående. Det er blot lavet på et-to minutter. Men jeg har det skægt.

Der er påske-middag i morgen for min klasse. Jeg glæder mig uendeligt meget! Det bliver sindssygt!

rent køkken

Jeg har nu været hjemme i over tre timer og har slet ikke forladt min kælder. Klokken tolv, da jeg kom hjem begyndte jeg at gøre rent i vores køkken. Min mor har haft fødselsdag og har derfor to dage i træk haft børnehavebørn med hjemme fra den børnehave, hvor hun arbejder.  Hun er utroligt dårlig til at gøre rent efter sig, så hele vores køkken har lignet et bombet lokum for at sige det mildt. Alle vores glas inkl. ti glas fra børnehaven stod til vask på køkkenbordet. Gaver lå rundt omkring og andet opvask hærgede køkkenets udseende. Jeg er ikke sikker på, at det var sundt at befinde sig i dette rum. Men siden jeg var alene hjemme tænkte jeg, at jeg sagtens kunne gøre noget ved det. Jeg har tømt opvaskemaskinen, fyldt i den nu to gange. Jeg har vasket skærebrætte op i hånden, fyldt to skraldespande og gået ud med dem. Jeg har smidt gammel mad ud, vasket borde og fejet. Det har taget mig i alt lidt over tre timer. Med små pauser hist og her, selvfølgelig. ;-)
Her ser helt godt ud - det gør har ikke så tit. Jeg glæder mig til, at der kommer nogen hjem, så jeg kan blære mig. Min mor har købt to fine buketter til sig selv på sin fødselsdag, som står på hvert sit bord. De pynter så herligt og det er også dem, som man kan se på billedet!

Jeg er så stolt af mig selv... haha - det er ikke tit, at jeg gør så meget rent, som jeg har gjort nu! Mine fingre er helt tørre af sæbe.

hvor bliver marts' forårsvejr af

Ouch, hvor gør det ondt at kigge tilbage på gode sommerbilleder. Dette tog jeg i august. Jeg lagde det vist nok herind - men det er da simpelthen nogle alt for dejligt brune (halvtykke) skinneben man kan se der! Og mine gode gamle Converse... Ih, de var altså dejlige - og nu ødelagte. Græde-smiley og trist underlægningsmusik.
Jeg savner bare sommer. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor godt det bliver, når først solen får taget sit tag om Danmark.

glæder mig til april


Kigger ud ad vinduet og ser den dumme snestorm. 

sacre cœur

I sommers var jeg jo i Paris i en uge. Det var en fantastisk tur og jeg skrev faktisk dagbog mange af dagene. Jeg sad og læste i den i går (da det er skrevet i starten af min nuværende dagbog) og jeg blev helt ... overrasket over mine ord om Sacre Cœur. Jeg ved slet ikke om jeg skal synes, at jeg selv er kikset eller er god til at bruge ord. Lige meget hvad har jeg lige tænkt mig at skrive dem herinde (jeg beskriver i teksten, hvordan jeg oplevede kirken):

                                                  Forestil dig, at du lige har gået op af hundredevis af trappetrin. Dit hjerte pumper afsted, mens du 
                                                  kigger ud på den fantastiske udsigt af Paris. Så vender du dig og ser en overdådig, hvid bygning. 
                                                  En kirke med kuppel og tårn. Du går ind. Et kolossalt rum kommer dig i møde. Dine trætte 
                                                  fødders byrde lettes og du føler, at du bliver ført  langt tilbage i tiden. En konstant summen hersker 
                                                  i rummet fyldt med de mange hviskende turister. Der er stearinlys overalt, som brænder i 
                                                  den specielle åndelige stemning. Man går rundt. Nye storeslåede siderum bliver ved med 
                                                  at komme frem og lægge sig bag en. Malerierne på vægge og lofte vækker en salighed i en. Og 
                                                  ligeså hurtigt som man syntes at få alle disse sanselige indtryk, ligeså hurtigt var det slut. Det var på 
                                                  tide at sige farvel til Jesu udspredte arme, som var malet overalteret. Man følte, hvordan en 
                                                  engel blidt satte en tilbage på Jorden og ens fødders udmattelse vendte tilbage. Det var ikke længere 
                                                  farverne fra mosaikvinduerne, der oplyste verdenen, men Solens varme stråler.

savner jul

Sidder og kigger på gamle billeder fra jul og nytår 2011. Åh, hvor er der bare lang tid til, at det er jul! Jeg savner det helt ind i hjertet. Det er bare så hyggeligt - dans, sang, god mad og gaver. Det kan ingen jo sige nej til...
Min juleaften starter altid med, at vi står op. Vi har pyntet hele huset op een eller to dage i forvejen, så der har ikke været den store julestemning endnu. Men ja - vi står op, ligesom alle andre normale mennesker. Vi går lidt tilfældigt rundt, tænder for jule-TV på DR1. Min mor er højst sandsynligt allerede igang med julemaden, så der dufter dejligt i hele huset. Omkring klokken ti eller elleve skal hun i kirke, fordi hun er korsanger. På dette tidspunkt begynder vi andre at være i aktion. Vi holder øje med maden, pynter juletræet, pakker gaver ind og propper dem ind under træet, og gejler en stemning op. Om aftenen starter vi med at spise julemaden, derefter danser vi om juletræet. Så spiser vi ris à la mande og til sidst åbner vi gaver indtil, at vi er så trætte, at vi smutter i seng. Det er en utroligt hyggelig aften og jeg glæder mig allerede fra den 25. december til, at det begynder igen. ♥


Ligegyldigt emne at tage op... Men for sjovs skyld alligevel.

party-harty

Åh ja. Her er så et utroligt kikset billede af mig fra Superhelte-festen i går. Billederne, som jeg ellers regnede stærkt med ville blive taget, fandt aldrig sted og dette ene billede er det eneste bevis for, at jeg nogensinde var med til den fest. Siden jeg har lilla hår, tog jeg helt lilla tøj på - superhelte-tøj! Det var seriøst sjovt og jeg har sovet hos min veninde, hvor jeg var helt indtil klokken sytten i dag!
Næste fest på gymnasiet må være Galla (Jeg går konstant med frygten om ikke at blive spurgt med) - og så tror jeg ikke, at der kommer flere. Øv.

superhelt

Så er det sgu i aften. Der er superhelte-fest på mit gymnasium!! Selv skal jeg have helt lilla eller lyserødt tøj på - og en lyserød kappe samt lilla maske.. Det passer jo fint, når jeg nu også har lilla hår. Haha! Jeg tror, at det bliver så fedt og jeg glæder mig virkelig meget! Festen bliver lukket, hvis der opdages, at nogen ryger.. Så den bliver nok lukket tidligere end  forventet... Det er lidt ærgerligt! Man kan kun håbe på det bedste, men forvente det værste, altså.
Jeg sidder lige nu og gør mig semiklar! Jeg har taget en dejlig ansigtsmaske på og skal snart i bad. Derefter tager jeg hjem til en fra min klasse, Bodil, sammen med en masse andre piger - hvor vi så gør os klar på rigtig pigemanér! Jeg sover også hos min veninde, sammen med samme flok piger. Det skal nok blive rigtig sjov!
Billeder skal nok komme - det er jeg sikker på!!!

elleve tre tretten

[ Lam redigering, I know... ]

Så sidder jeg herhjemme endnu engang. Coldplay leger lifligt med mine sanser og smagen af iskold appelsinjuice tilfredsstiller mine smagsløg.
Jeg har i weekenden været nede på min efterskole sammen med en, som var i min trivselsgruppe, Karen. Super dejlig weekend. Jeg savner det helt igen. Vi spillede Mariokart, jeg fik lov til at sove på mit gamle værelse og vi hyggede generelt bare sammen med vores lærere og de nuværende elever... Ih, hvor jeg dog savner det. Det er bare også meget rart at være i min egen seng og være faldet til ro. Være sikker på, at man slet ikke skal lave noget ekstraordinært. Bare se Paradise Hotel og nyde en masse lektier - haha joke.

Der er Superhelte-fest på fredag. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre.

koldt spil


Det er stadig koldt, men vintergækkernes fremtræden varsler om påske, forår og varme! Jeg glæder mig til, at solens stråler er nok til at ophede vores lille land og at vinterjakker og frakker ikke længere er nødvendigheder! Det har dog været ualmindeligt henrivende vejr de sidste par dage. Solen skinner, skyerne trænger væk fra himmelen og kun en mild blæst får håret til at flyve omkring ørerne på mig.
Jeg lysner dagene op med Coldplay, som jeg for tiden er ret vild med. Det er vist ikke noget helt nyt for mig, men jeg er lige kommet ind i en periode igen, siden min lillebror lige har genfundet dem!

Mit hår er lilla og min dag har været god.

monki

Uha, er jeg den eneste, der er helt og aldeles forelsket i Monki? Jeg kan sidde inde på deres hjemmeside og kigge i timer i træk. Der er så meget flot tøj - som jeg desværre ikke har råd til. For jeg står jo i den situation, at jeg snart bliver atten og derfor ikke kan få et arbejde. øv. Så jeg må nøjes med at sidde og stirre og savle over tøjet. Og håbe på, at jeg en dag får råd!

hej olivia

Jeg ved du kigger med. ★
mari-mari-mari-marieellllaaa

outfit of these days

Ja, jeg har bare det samme tøj på som i går, da jeg sov hos min ven, Saman, sammen med min veninde, Bodil, efter at han havde holdt børnefødselsdag for hele klassen... Jeg var kommet tidligere, fordi jeg skulle hjælpe med at lave noget mad og det samme med min veninde dér og hans kæreste. Der blev lavet to voldsomme lagkager (med lag såsom chokolademousse, flødeskum+syltede ferskner, og kagecreme), og det var ikke det eneste, for vi bagte også fødselsdagsboller, lavede varm kakao og franske toasts til aftensmad, som man selv skulle stå for.
Det var en totalt vellykket aften, men er glad for at være kommet hjem nu og har fået lov til at tage et bad og få lavet lidt lektier.... ★

Måske lidt om mit tøj? Jeg plejer slet ikke at sætte tøj sammen på denne måde, men jeg fik helt vildt meget ros for det... "Det klæder dig at være fancy" sagde min ven. Så det er vel også OK... For jeg er åbenbart ikke fancy resten af tiden. :'(
Men ja, det er egentligt bare en stram nederdel fra H&M med en lynlås på midten. Trøjen mener jeg er fra Pieces, men det er en, som jeg lige har fået af min søster, så den er vist ret gammel. Sorte strømpebukser...

"jeg snakker med alle fra vores gamle klasse. alle udover dig"

Denne sætning, som en gammel klassekammerat sagde til mig for en time siden, beskriver ret godt mit forhold til folkeskolen.

gammel elevaften

Nøj, hvor spændende. I dag er der gammel elev-aften på min gamle folkeskole. Det er hundrede år siden, at jeg har set min gamle klasse og endnu længere siden, at jeg har set mine gamle lærere. Jeg tror ærligt talt ikke, at der kommer ultra mange fra min årgang, da det jo er over et år siden vi gik ud, men jeg har fået at vide, at der kommer et par stykker.
Et eller andet sted glæder jeg mig som bare fanden. Jeg har lidt kriller i maven og jeg vil virkeligt gerne afsted. De, som kommer var nogle af mine gode klassekammerater (jeg udelader ordet 'venner', da det er lidt overdrevet at kalde dem dét) og jeg kunne godt tænke mig at se dem... På den anden side, så var jeg ikke så tilfreds i min folkeskoleklasse. Jeg savner dem ikke rigtigt og ser sjældent tilbage på den tid som en god periode i mit liv.

Jeg tager kun afsted, hvis jeg kan overtale min bedste veninde fra min folkeskole klasse til at tage med. Vi går på samme gymnasium nu og taler ofte sammen - det er meget rart, da det er den eneste fra min folkeskole, som jeg stadig har kontakt med...



(Hov og btw, så er dette indlæg nummer 111 - sejt)